Vi har haft fornøjelsen af at hjælpe VEM Byg med renovering af kælder arealer i Holstebro, da bygningen skal omdannes til lejligheder og restauration.
Vores opgaver inkluderer blandt andet at tage prøver for at identificere eventuelle miljøskadelige stoffer, der kræver særlig opmærksomhed under renoveringen. Herunder foretager vi miljøsanering af forurenet fugtmembran på ydervæggene for at sikre en sund byggestruktur.
Vi sørger for korrekt anmeldelse af affaldsmaterialer til de relevante myndigheder, så alt håndteres ansvarligt. Vi etablerer arbejdsområder for miljøsanering og arbejde, der genererer støv. Vi sørger for at fjerne gammel maling og puds, så overfladerne er klar til nye behandlinger som vandskuring.
Efter arbejdets afslutning sørger vi for en grundig rengøring af alle områder, så det endelige resultat står skarpt og indbydende. Derudover sørger vi for, at alt affald fra projektet bliver håndteret med tanke på miljøet og de gældende regler.
Vi takker VEM Byg for det gode samarbejde.